Almene tandbehandlinger

Fyldninger

Hvis skaden er sket, og en tand har fået et hul, så er vi nødt til at bore det bløde væv væk og lægge en plastfyldning for at standse sygdomsudviklingen og beskytte resttandsubstansen.

Plast har en række gode egenskaber, som vi er glade for at arbejde med hver dag:

Tandbesparende: Plast binder sig direkte på tanden, og derved undgåes, at der skal bores sund tand væk, for at få fyldningen til at sidde ordentlig fast.

Æstetisk: Plasten har næsten samme farve som din naturlige tand, så de fleste gange vil vi kunne ramme præcis din egen tandfarve og dermed opnå et flot resultat. Til fortænder vil vi gerne gøre lidt ekstra, og her har vi plast, som kan efterligne samspillet mellem det mere farvemættede tandben og den gennemsigtige emalje, så resultatet virkelig kan blive flot.

Stærkt og formbart: Da plastmaterialet ovenikøbet er stærkt og let at formgive, er det muligt at genopbygge en tand, så den ligner en naturlig tand og dermed føles naturligt i munden.

Se prislisten for fyldninger

Parodontitis (paradentose)

Parodontitis – bedre kendt under navnet paradentose – er en betændelsestilstand, der opstår i tændernes støttevæv, hvilket kan resultere i, at kæbeknoglen nedbrydes, så tænderne løsner sig.

Hvordan opstår parodontitis / paradentose?

Parodontitis nedarves typisk i generationer fra forældre til børn, og sværhedsgraden kan variere ud fra den bestemte genitik, standarden af den daglige mundhygiejne og hyppigheden af kontroller og rens af lommer hos tandplejeren.

Sygdomsforløbet er kendetegnet ved 3 faser:

1) Tandkødsbetændelse

Det starter med en tandkøbsbetændelse forårsaget af bakterier og tandsten, der uforstyrrede har fået lov til at blive siddende mellem tænder og tandkød. Tandkødsbetændelsen er kendetegnet ved, at tandkødet hæver op, er ømt og bløder ved provokation. Det er kun det øverste tandkød, der er påvirket af sygdommen. Din tandkødslomme vil ved måling være 2-4 mm dybe, hvilket stadig, trods tandkødsbetændelsen, er ”raske” lommer.

Behandling:

Du skal dagligt fjerne dine bakteriebelægninger ved grundig tandbørstning og tandtråd mellem tænderne. Sygdommen kan overvindes til fuld heling med 1-2 ugers indsats, og dit tandkød vil blive sundt og raskt igen.

Et sundt tandkød er kendetegnet ved et lyserødt og tætsluttende tandkød, der ikke bløder ved tandbørstning eller ved brug af tandtråd.

2) Let parodontitis (paradentose)

Betændelsen strækker sig nu dybere ned i dine støttevæv om tænderne, og knoglen er let påvirket. Dit tandkød ligger løst omkring dine tænder, er ømt og bløder ved provokation.  Der sidder bakteriebelægninger og tandsten langs tandhalsen og ned i lommen langs tandroden. Din tandkødslomme ved let parodontitis vil ved måling være 5-6 mm dybe.

Det er umuligt for dig at se forskel på, om du bare har en tandkødsbetændelse, eller om du har fået en let parodontitis Derfor er det vigtigt at komme til de regelmæssige undersøgelser hos os, da røntgenbilleder og en tandundersøgelse kan afsløre forstadier til sygdommen. Hermed er det muligt at stoppe udviklingen og bevare kæbeknoglen, før der er sket irreversibel skade på dine væv.

Behandling:

Hvis lommen skal hele optimalt op, er der her brug for professionel hjælp, idet din tandbørste eller tandtråd ikke kan rengøre helt ned i lommerne. For at finde den rette behandling af parodontitis, er det nødvendigt, at vi foretager en grundig undersøgelse med måling af tandkødslommerne. Behandlingen planlægges ud fra en vurdering af blandt andet tandkødslommernes dybde, der indikerer, hvor meget kæbeknoglen er nedbrudt. Som regel består en behandling af en udvidet tandrensning med rensning og afglatning af tændernes rodoverflade (tandrodsrensninger). Desuden er en central del af behandlingen, at vi vejleder i korrekt tandpleje derhjemme. Du vil typisk gå til ekstra kontroller hos din tandplejer, for at din udvikling kan blive fulgt nøje, og der vil typisk være flere tandrensninger om året. Intervallet vil blive tilpasset din specifikke situation. Din tandplejer vil holde et skarpt øje med fæstetabet og tandkødslommerne, og hvor de er over 5, vil der blive lavet tandrodsrensninger. Dette er nødvendigt for at holde din parodontitis i ro. I samarbejde med din tandplejer, vil dit tandkød kunne hele op, så det strammer til om tænderne, så der på trods af tabet af den øverste knogle, kan måles tilnærmelige ”normale” lommer.

En stabil parodontitis er kendetegnet ved et lyserødt og tætsluttende tandkød, der ikke bløder ved tandbørstning eller ved brug af tandtråd.

Se et prisoverslag på behandling af let parodontitis.

Tegning visende forskellen på normalt væv og let paradentose / parodontitis

3) Svær parodontitis (paradentose)

Betændelsen strækker sig nu dybt ned i dine støttevæv om tænderne, og knoglen er markant påvirket ved, at den øverste knogle er nedbrudt. Dit tandkød ligger løst og rødt omkring dine tænder, er ømt og bløder ved provokation, og måske står der pus op af lommen.  Der sidder bakteriebelægninger og tandsten langs tandhalsen langt ned i lommen langs tandroden, som kan give dårlig lugt fra munden. Din tandkødslomme ved  svær parodontitis vil ved måling være over 6 mm dybe. Alt afhængig af hvor meget støttevæv, der er mistet, kan tænderne blive løse og have en tendens til at vandre og ændre din tandstilling. I takt med at knoglen forsvinder, trækker tandkødet sig længere og længere tilbage, hvorved tandhalse og rødder blottes, og der kan opstå isninger i forbindelse med at spise eller drikke koldt og varmt. Tænderne er meget svære at holde rene pga de store mellemrum mellem tænderne og på grund de blottede rodoverflader med deres kringlede forløb.
Slutningen af sygdomsforløbet er, at knoglefæstet omkring tænderne til sidst er helt væk, således at der ikke længere er noget, der fæstner tænderne til kæben, hvorved tænderne slutteligt falder ud og dermed mistes.

Behandling:

Uden operation er der ikke håb for at få normale forhold igen.

Behandlingen uden operation vil være den samme som ved forløbet ved let parodontitis. Med en god indsats hjemme med den daglige mundhygiejne og med regelmæssige besøg hos tandplejeren, hvor der renses i dybden, lykkes det for mange at holde sygdommen i ave på trods af dybe lommer.

En stabil parodontitis er kendetegnet ved et lyserødt og tætsluttende tandkød, der ikke bløder ved tandbørstning eller ved brug af tandtråd.

Se et prisoverslag på behandling af svær parodontitis.

En ustabil parodontitis, hvor vævet er rødt, hævet og blødende trods optimal hjemmepleje, kan der med fordel overvejes en parodontitis operation. Operationen består i, at man under god bedøvelse skaber adgang til tændernes rodoverflader, så de under fuld oversigt kan renses. Tandkødet reduceres i højden, så lommernes dybde bliver reduceret.

Fordelene herved er, at tandkødslommerne nu kan holdes optimalt rene og har en normal dybde, hvilket vil sikre bevarelsen af dine tænder. Ulempen er, at tandhalsene vil syne længere i munden, idet man nu ser mere af dem.

Se et prisoverslag på behandling med parodontitisoperation på 1 segment (halvdelen af en kæbe)

Rodbehandling

Vi ligger inde med den sidste nye viden indenfor rodbehandlinger

​En tand skal rodbehandles, når tandnerven har taget skade.

Tandnerven kan tage skade ved følgende situationer:

Et hul har udviklet sig så dybt, at bakterierne når helt ind i tandnerven, og har inficeret tandnerven.

Tand med nervebetændelse

Tandnerven er død på grund af, at der er udført flere behandlinger på tanden, end tandnerven kunne holde til.

Der er kommet en revne i tanden pga en overbelastning, som forårsager, at tanden bliver utæt.

Der er sket et traume på tanden, som har bevirket, at tandnerven er død.

Symptombilledet kan være meget forskelligt alt afhængig af, om sygdomsudviklingen er kronisk eller akut. Ved en kronisk udvikling kan du mærke lidt eller ingenting fra tanden, mens du ved en akut udvikling vil have moderate til stærke smerter. Du kan risikere at få så mange smerter, at de ikke kan slåes ned med de gængse smertestillende tabletter. Måske vil din kind ud for tanden hæve op, hvilket vil kræve en penicillinkur.

Tegn på, at du kan have betændelse i en tandnerve:

Tandpine i forskellige grader

Ømhed/smerte ved tygning

Konstant eller dunkende smerte i nabotænder, øre, kæbehule eller hovedpine

Tanden begynder at ændre farve

Tandbyld/ hævelse – kan medføre feber

Ømhed ved synkning

Dårlig smag i munden

​

​Når det er konstateret, at tandnerven har taget skade, så skal der gøres noget, for vi vil ikke anbefale, at du går rundt med bakterier i din tand og knogle. Forskning viser en tiltagende større sammenhæng mellem bakterier i mundhule og kæbe og tilstande i den resterende krop.

Skal vi rodbehandle?

Først skal vi vurdere, om din tand er værd at ofre en rodbehandling på.

Her vurderes:

Resttandsubstansen – kan tanden få en krone efter en ophelingsperiode, normalt 6 måneder.

Har tanden parodontitis (paradentose).

En stor rodspidsbetændelse kan bevirke en nedsat prognose.

Tand med rodspidsbetændelse

Den generelle prognose for at du ender op med noget brugbart, som kan holde i mange år.

Hvis vi når frem til, at prognosen er god, vil vi give dig et overblik over økonomien på behandlingen, så du kan vurdere, om du vil lave den nødvendlige investering i rodbehandlingen. Prisen varierer i forhold til hvilken tandtype, der skal rodbehandles og hvor mange rødder, der skal rodfyldes. Se prisoverslag på rodbehandling på forskelllige typer tænder.

Alternativt kan tanden hives ud, men så mangler du den tand, og der vil være mere strabads på dit resterende tandsæt.

Hvad er en rodbehandling?

Under god lokalbedøvelse skaffes der adgang gennem tandens tyggeflade for at komme ned til den betændte nerve. Betændelsen fjernes i tanden og i rodkanalen/ rodkanalerne, og de renses med file og skylles grundigt med forskellige desinficerende væsker.

Rodfyldt tand

På trods af at tandens indre er fyldt ud med kunstigt materiale, så sidder din tand ophængt i levende fibre i knoglen og vil kunne mærkes ved f.eks. hårdt sammenbid. Du bør dog ikke føle varme- eller kuldepåvirkninger på din tand – hvis du bemærker dette, er din rodbehandling ikke lykkedes.

Det anbefales, at du 6 – 12 måneder efter rodbehandlingen får taget et kontrolrøntgen af din tand for at få konstateret, om rodbehandlingen er lykkedes. Der er ikke 100% prognose på, at en rodbehandling lykkes, men idet vi har fint udstyr her på klinikken og har taget meget efteruddannelse indenfor dette område, så har vi en rigtig fin prognose på vores arbejder.

En rodbehandlet tand er hulet ud i forbindelse med rodbehandlingen og kan risikere at knække fatalt. Derfor anbefaler vi i Tandlægerne i Hørning, at du får en krone på snarest muligt efter, at der er taget et kontrolrøntgenbillede visende en fuldt ophelet tand.

​Efter indgrebet kan der være ømhed omkring tanden, som oftest forsvinder over de næste par dage.

Revision

En mislykket rodbehandling er kendetegnet ved:

Den kan give symptomer ved kulde eller varme.
Den kan være tyggeøm.
Der kan være en tandbyld ud for tandroden.
På røntgenbilledet ses der en rodspidsbetændelse.

Når en rodbehandling ikke lykkes, kan det skyldes flere ting:

Der kan være en vanskelig anatomi, som gør det vanskeligt at rodfylde tanden helt til rodspids.
Der kan være en skjult kanal, der ikke er blevet fundet.
Der kan være en ikke-erkendt rodfraktur.
Der kan være en knækket fil i rodkanalen, som bevirker, at der ikke kan rodfyldes helt til rodspids.

En rodbehandling, der skal laves om, kaldes en revision.

Når en rodbehandling skal revideres, anbefaler vi, at du kommer ind til vores specialist, som varetager de svære rodbehandlinger. De svære rodbehandlinger kræver typisk brug af mikroskop, idet man med forstørrelse på op til 20 gange, bedre kan håndtere de problematikker, der ikke blev løst i første omgang.

En revision, der typisk har en rodspidsbetændelse, skal løses optimalt, ellers giver det ingen mening at udføre behandlingen. Du vil før, under og efter blive holdt informeret om din tands prognose, og hvis vi ikke synes, at opgaven kan løses optimalt, er det noget, der skal vurderes i fællesskab, før behandlingen færdiggøres.