86 92 24 62 info@hoerningtand.dk

Kontakt

86 92 24 62

Tandrensning

Hos tandlægerne i Hørning laver vi en grundig tandrensning. Du kan vælge om du vil have det lavet med ultralyd eller i hånden.

Hvad er en tandrensning?

I forbindelse med dine regelmæssige tandeftersyn, vil vi som regel afslutte med en tandrensning. En tandrensning består i fjernelse af plak (bløde belægninger) og tandsten (hårde belægninger) fra tændernes overflade samt en afpudsning, hvor eventuelle misfarvninger fjernes, så dine tænder får en ren og glat overflade.

Bakteriebelægninger sætter sig bedre på ru overflader som tandsten end på en glat tandoverflade, hvorfor det er vigtigt at holde mængden af tandsten nede. Dette gøres ved den regelmæssige tandrens, som giver dig et godt udgangspunkt for at holde bakterier væk, så du opretholder en god og sund mundhygiejne.

En tandrensning hos Tandlægerne i Hørning vil som oftest blive foretaget af vores tandplejer. Vores tandplejer vil ligeledes vejlede og instruere dig i, hvordan du på bedste vis kan forebygge caries, tandkødsbetændelse og parodontitis.

Hvornår har man brug for en tandrensning?

Du har behov for en tandrensning regelmæssigt for at få fjernet dine tandsten og for at holde misfarvningerne nede. Tandsten giver en ru overflade, som er svær at holde ren, og de kan sidde placerede langt ned i dine tandkødslommer. De kan ikke fjernes af dig selv, idet de adhærerer kraftigt til tanden.

Skal vi kontakte dig?

Udfyld skemaet via linket og vi kontakter dig snarest.

Akutte smerter og tandrensning

De fleste oplever ikke smerter efter en tandrens. Nogle gange kan det dog gøre ondt og bløde efter en tandrensning. Dette skyldes at dit tandkød enten har tandkødsbetændelse eller parodontitis. Dit tandkød er inflammeret. Smerterne kan vedblive et par dage og vil så lægge sig. Vedbliver smerterne skal du kontakte os. Er det udenfor åbningstid, kan du kontakte os i tandlægevagten. 

Indtil vi kan få hjulpet dig med dit problem, kan smerterne afhjælpes med en kombination af paracetamol og ipren. 

Hvordan laves en tandrensning?

Hos Tandlægerne i Hørning vil du få en skånsom og professionel tandrensning, som består i fjernelse af hårde (tandsten) og bløde (plak) belægninger fra tændernes overflade samt en afpudsning af misfarvninger.

Ved den almindelige tandrens renses der ovenfor tandkødet og ved for eksempel parodontitis renses der under tandkødsranden og ned i tandkødslommerne, hvorved der være tale om en udvidet tandrensning.

Tandlægen eller tandplejeren kan gøre brug af håndinstrumenter eller ultralyd til fjernelse af tandsten alt afhængig af hvor godt tandstenene sidder fast, og hvilke præferencer du har brug af det ene eller andet. Vi renser med begge metoder.

Ultralyd laver nogle små udsvingninger samtidig med, at der kommer vand. Dette er en meget skånsom metode for dine tænder og det omkringliggende væv at fjerne belægninger og tandsten. Den støjer dog en smule, så for nogle kan lyden godt føles for høj.

Som afslutning på tandrensingen vil dine tænder blive afpudset med en pudsekop og noget pudsepasta tilsat lidt granula for bedre at kunne fjerne de sidste mængder plak og misfarvninger. Dette vil give dig en ren og glat fornemmelse af tændernes overflader, som du kender fra din daglige tandbørstning.

Yderligere information om en tandrensning

Hvorfor bløder det efter min tandrensning?

Det bløder efter en tandrensning, hvis du har tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse opstår, hvis der sidder bakterier eller tandsten langs tandkødsranden. Dit tandkød reagerer på bakterierne ved at blive hævet og rødt og ved at bløde nemt.Hvis du registrerer, at dit tandkød bløder nemt, skal du tænke, at du skal gøre en større indsats med din tandbørste i den blødende region og i løbet af kort tid, vil dit tandkød hele op og blive lyserødt og resistens mod blødninger.

Kan man få en smertefri tandrensning?

Hos Tandlægerne i Hørning betyder det meget for os, at du føler dig i trygge hænder og får en rar oplevelse hver gang, du kommer i klinikken.

Vi tilbyder derfor, at du kan få foretaget din tandrensning med bedøvelse, enten i form af lokal bedøvelse eller overflade bedøvelse. Husk at informere din behandler, hvis du ønsker bedøvelse samt at informere os om, hvis der er noget medicin, du tager, som vi skal være opmærksomme på kan have indflydelse på behandlingen.

FIND OS

Tandlægerne i Hørning
Nørre Alle 21 – 8362 Hørning

Tlf: 86 92 24 62

info@hoerningtand.dk

Gratis parkering i 3 timer – husk at sætte din P-skive

Tandlægerne i Hørning

Har du flere spørgsmål til en tandrensning?

Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi gør meget ud af at forklare om behandlingerne, så du på bedst mulige måde kan tage de rigtige beslutninger for dig og dine tænder.