Undersøgelse
Hos Tandlægerne i Hørning bruger vi god tid til at lave en grundig undersøgelse og give dig feed back på netop dine tandsituation.
En undersøgelse hos Tandlægerne i Hørning
En undersøgelsen består af en grundig gennemgang af dit tandsæt, mundhule og tyggeapparat. Dit tandsæt undersøges blandt andet for tegn på huller, slid, betændelse, tandsten og parodontitis (paradentose). Det er vigtigt, at du fortælller os, hvis du har bemærket noget anderledes i din mund, så vi får kigget på det.
En regelmæssig undersøgelse forebygger din tandsundhed og giver os mulighed for opdage en sygdomstilstand i tide, inden det når at forårsage uoprettelig skade på dine væv. Hvis skaden er sket, kan vi i samråd med dig lægge en plan for det videre behandlingsforløb.
Med regelmæssige mellemrum bør der tages røntgenbilleder af dine mellemrum for at sikre, at der ikke er huller på vej mellem tænderne. Hvis hullerne opdages i tiden, kan de med den rette indsats holdes på et ikke behandlingskrævende niveau.
Intervallet for en undersøgelse tilpasses individuelt ud fra risikofaktorer såsom risikotænder, parodontitis (paradentose), mundtørhed, sygdomsforløb etc., så du kommer til at gå præcis så hyppigt, som din situation kræver. Der er en hovedundersøgelse én gang om året, og ved behov, er der fokuserede undersøgelser hver 3. eller 6. måned, hvor en eller flere risikofaktorer observeres ekstra.
Hos Tandlægerne i Hørning fokuserer vi på forebyggende tandpleje. Hvis der ses tegn på sygdomstilstande, vil vi instruere dig i forebyggende behandling og derved forhindre yderligere sygdom. Med den rette indsats på et tidligt tidspunkt, kan du undgå den første boring i en tand, eller at paradentosen bliver så alvorlig at sunde forhold er umulige at opnå.
Et tandeftersyn afsluttes som regel med en tandrensning.
Er du rød, gul eller grøn patient?
Farven har betydning for dit indkalde interval. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Nationale Kliniske Retningslinjer, som vi følger ved Tandlægerne i Hørning, når dit interval skal fastsættes. Dette fastsættes ud fra en profilkategorisering, der inddeles i rød, gul og grøn.
Din tandlæge eller tandplejer vil derfor lave en individuel, faglig vurdering af din samlede tandsundhed, og ud fra dette anbefale dig et indkaldeinterval, der matcher dit behov for undersøgelse, tandrensning eller kontrol for sygdom.
Grøn profil
En grøn patient har ingen aktive sygdomstilstande, som skal kontrolleres, og du vil typisk blive anbefalet et interval på 12-18 måneder.
Som grøn patient vil du kunne få tilskud fra regionen, når du bliver indkaldt til undersøgelse og tandrensning samt til røntgenbilleder af sideregionerne, når der er indikation for dette. Hvis du ønsker tandrensning mere end én gang årligt, vil det være uden tilskud fra regionen, da grønne patienter kun får tilskud maksimalt én gang årligt.
Gul profil
En gul patient har aktive sygdomstilstande, som skal kontrolleres løbende. Dette kan være sygdomme som caries, tandkødsbetændelse og parodontitis. Som gul patient vil du derfor blive anbefalet et indkald svarende til én eller flere kontrolundersøgelser i løbet af året.
Som gul patient vil du kunne få tilskud fra regionen, i det omfang det er nødvendigt i forhold til din sygdom. Du vil derfor få tilskud til kontrolundersøgelser og tandrensning mere end én gang årligt, hvis du overholder de anbefalede indkaldeintervaller.
Rød profil
En rød patient har aktive sygdomdomstilstande og et mere komplekst behandlingsbehov, som skal kontrolleres hyppigt – typisk oftere end den gule patient.
Som rød patient vil du kunne få tilskud fra regionen til undersøgelser samt de nødvendige forebyggende og kontrollerende behandlinger, herunder også tandrensninger.
Skal vi kontakte dig?
Udfyld skemaet via linket og vi kontakter dig snarest
Akutte smerter
Sygdom i mundhulen kan forårsage alt fra lette symptomer som kommer og går til kraftige smerter, hvor de smertestillende tabletter ikke virker. Har du symptomer, kan det være tegn på, at der er noget galt, og du bør kontakte os for at få kigget på din tand. Er det udenfor åbningstiden kan du kontakte os i tandlægevagten.
Indtil vi kan få hjulpet dig med dit problem, kan smerterne afhjælpes med en kombination af paracetamol og ipren.
Er det vigtigt at gå til undersøgelse?
Ved dine regelmæssige tandeftersyn er der flere forskellige komponenter, der skal undersøges og vedligeholdes. Med en udeblivelse fra dine regelmæssige tandeftersyn, vil der derfor være en forhøjet risiko for, at behandlingskrævende tilstande ikke vil blive diagnosticeret. Hvad der for eksempel kunne være blevet behandlet med en lille behandling, kan ende med en større og dyrere behandling.
Flere undersøgelser peger imod, at hvad der sker i mundhulen også har stor betydning for den resterende krop.
Betændelses i mundhulen udgør især en særlig risiko for personer, der har nedsat modstandskraft på grund af sygdom eller medicin. Almindelige bakterier i mundhulen kan endda blive farlige for personer med paradentose, fordi bakterierne kan føres rundt i kroppen via blodet. Paradentosebakterierne kan for eksempel være årsag til endocarditis (hjertebetændelse), der ubehandlet kan være livstruende. Samme bakterier kan også være farlige for personer med nedsat lungefunktion.
Betændelse i mundhulen kan have negativ effekt på forløbet af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og reumatoid artrit (leddegigt).
Yderligere information om en undersøgelse
Skal jeg selv holde øje med hvornår jeg skal til undersøgelse?
Du behøver ikke selv at holde øje med hvornår du skal komme. Vi sender et indkald til dig på mail eller sms, når det er ved at være tid, og du skal så blot kontakte os for at aftale, hvornår du kan komme. Dette kan du gøre telefonisk.
I forbindelse med undersøgelsen vil der hver gang blive taget stilling, hvilken kategori du nu tilhører og hvor lang tid, der skal gå, før du bør komme igen. Dette kan variere ud fra livssituation og sygdom. Er du i et kræftforløb med megen mundtørhed, bør du komme hyppigere end ellers, eller har du fået godt styr på din mundhygiejne, så kan du komme lidt sjældnere. Dette interval fastsættes i samarbejde med dig.
Jeg har fået nye kontaktdata - hvad gør jeg?
Det er vigtigt, at du giver os besked ved ændring af dine data, så vi fremdeles kan få vore indkald frem til dig. Skriv eller ring til os med de nye detaljer.
FIND OS
Tandlægerne i Hørning
Nørre Alle 21 – 8362 Hørning
Tlf: 86 92 24 62
info@hoerningtand.dk
Gratis parkering i 3 timer – husk at sætte din P-skive
Tandlægerne i Hørning
Har du flere spørgsmål til undersøgelser?
Du er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi gør meget ud af at forklare om vore behandlinger, så du på bedst mulige måde kan tage de rigtige beslutninger for dig og dine tænder.