86 92 24 62 info@hoerningtand.dk

Kontakt

86 92 24 62

Problemer med tandkødet

Har du problemer med dit tandkød?

Vi har samlet de mest gængse problemer i forbindelse med tandkødet, som forklarer, hvordan du skal forholde dig i forhold til det problem, du har, og om tilstanden er akut eller kan vente.

Det bløder fra mit tandkød

Når du børster tænder eller bruger tandtråd, bløder det fra dit tandkød, og når du kigger på dit tandkød, syner det rødt og hævet. Du har måske svage smerter. Du har fået en tandkødsbetændelse. Betændelsen er opstået på grund af, at der i gennem længere tid har siddet bakterier langs tand og tandkød, som har provokeret dit væv. Børst helt ned langs tand og tandkød med en blød børste eller en eltandbørste og brug tandtråd mellem tænderne. Efter 1-2 uger vil tandkødsbetændelsen lægge sig. Hvis det ikke bliver bedre kontakt os.

Jeg har en tandbyld

Der findes forskellige varianter af tandbylder:

Du har en lokal tandbyld/ hævelse placeret ved tandkødet tæt på tanden, og tanden er måske ikke så øm. Dette kan skyldes en paradentose-lomme, der er blevet akut, og måske står der pus op af lommen. Din tand har en dyb lomme, som du har svært ved at holde rent. Vi kan hjælpe dig ved at rense ned i lommen evt. under lokalbedøvelse, men din tand har meget dårlig prognose.

Du har en tandbyld, der sidder længere nede på tandkødet, ud for tændernes rødder. Måske kan du tømme pus ud regelmæssigt. Du har ikke de store smerter, blot lidt ømhed fra tandkødet omkring bylden. Du har en betændelse ved roden, som bør have en rodbehandling. Din nerve i tanden er død, og der er betændelse omkring roden, der har presset sig ud gennem din forreste knoglevæg, hvor i gennem betændelsespusset tømmer sig ud i din mundhule. Du bør kontakte os, så vi kan få lavet en plan for din tand. Du risikerer at miste tanden, hvis du ikke gør noget.

Du har en tandbyld, der er rød og hævet, og måske er du så hævet, at du i spejlet kan se forskel på din højre og venstre side. Du har mange smerter, som ikke kan slåes ned med de gængse smertestillende tabletter. Du har betændelse omkring rodspidsen af din tand, hvor tandnerven er død, og tanden bør have en rodbehandling. Betændelsen laver et overtryk i din knogle, som du registrerer som kraftige smerter, og for at afhjælpe dine akutte smerter, skal der laves en oplukning til tandnerven under lokalbedøvelse, for at lukke overtrykket ud. Denne nødbehandling bør følges op med en rodbehandling.

Du bør kontakte os snarest, og vi vil gøre meget for at finde en tid til dig samme dag for at afhjælpe dine smerter.

Jeg har fået en blist - hvidt udseende omkranset af rødt og meget øm

Man ved ikke hvorfor blister opstår, men nogle er mere disponerede for det end andre. De opstår typisk i forbindelse med stres, menstruation mv. Visse typer tandpasta er mistænkt for at være med til medforårsage blister – prøv evt at skifte din tandpasta. Nogle hævder at vitaminet Longovital kan minimere udbruddet, men intet er endeligt bevist.

Hvad kan jeg tage af smertestillende tabletter

Smerteniveau: Anbefalede dosis:

Få smerter

 

2 panodiler (paracetamol)

 

Moderat til stærke smerter

 

600 mg ipren (er det sammen produkt som ibuprofen og ibumetin) sammen med 2 panodiler (er det samme produkt som pamol og pinex). Denne blanding må du tage hver 8. time

Eller

400 mg ipren sammen med 2 panodiler. Denne blanding må du tage hver 6. time

 

Meget stærke smerter

 

Dolol

Du skal have recept på dette fra en tandlæge eller en læge

 

Alle produkter kan købes som håndkøbsmedicin på apoteket.

Du skal passe på, at du ikke tager flere tabletter, end hvad der står anbefalet på indlægssedlen, der ligger i pakken, idet du kan risikere at belaste dine indre organer. Hvis de tabletter du tager, ikke virker godt nok, bør du skifte til nogle stærkere tabletter af en anden type.

Kontakt os hvis du har smerter fra mundhulen. Det er vigtigt at ringe så tidligt som muligt på dagen, så vi kan få fundet en tid.

FIND OS

Tandlægerne i Hørning
Nørre Alle 21 – 8362 Hørning

Tlf: 86 92 24 62

info@hoerningtand.dk

Gratis parkering i 3 timer – husk at sætte din P-skive

Tandlægerne i Hørning